Kontingentopkrævning

Hvad kan kontingentopkrævning?

 

Kontingentopkrævning i MemberLink giver mulighed for at opkræve kontingent af de medlemmer, der allerede er oprettet i jeres system. Dvs. at de ikke skal til at melde sig ind igen, eller melde sig på et hold ved hver sæsonstart. En kontingentopkrævning kan opkræve kontingent for et eller flere hold på én gang, alt efter hvad i tilvælger, når i sætter den op.

I kan vælge at opkrævninger skal køres manuelt, dvs. at i aktivt kører opkrævningen, hver gang der skal opkræves.
Eller i kan lave automatiske opkrævninger, hvilket giver mulighed for at systemet kører opkrævninger automatisk på specifikke datoer eller i et gentagende mønster.

 

Manuel Opkrævning

Hvis du vil oprette en manuel opkrævning, skal du vælge "Økonomi" fra den sorte administrationsmenu og derefter "Manuel opkrævning".

 

At køre med manuel opkrævning frem for automatisk, betyder at du aktivt skal ind og køre en opkrævning, når der f.eks. skal køres kontingentopkrævning.

Når du har valgt at administrere manuelle opkrævninger, vil du altid kunne se en administrationsliste med de opkrævninger, der er oprettet. I listen vil du kunne se, hvilke hold der opkræves, hvem der ikke skal opkræves, hvornår en opkrævning sidst er kørt, og hvor mange gange opkrævningen er kørt.

OBS! En opkrævning kan opkræve alle jeres medlemsskaber på en gang og kan køres flere gange, så der er ingen grund oprette en opkrævning til hver hold/medlemsskab, hvis de skal opkræves på samme tidspunkt.

 

På hver opkrævning i listen, har du mulighed for:

  • At åbne og redigere kontingentopkrævningen
  • At slette kontingentopkrævningen
  • At køre kontingentopkrævningen. Dvs. systemet laver en liste med alle de opkrævninger, det vil sende ud og giver dig mulighed for at lave sidste ændringer, inden regningerne genereres og sendes ud via mail
  • At se alle regninger / fakturaer, der er lavet ifb. med kontingentopkrævningen. Listen kan filtreres på de forskellige kørsler, hvis den samme kontingent-opkrævning er brugt flere gange

Ved at klikke på tandhjulet ud for hver enkel opkrævning, kan disse muligheder vælges fra menuen:

 

Læs mere om, hvordan du kører en opkrævning, uden at sende den og hvordan du efterfølgende kan tjekke de regninger, som skal sendes, inden de sendes, ved at læse mere her.

 

Automatisk Opkrævning

Hvis du vil oprette en automatisk opkrævning, skal du vælge "Økonomi" fra den sorte administrationsmenu og derefter "Automatisk opkrævning":

At køre med automatisk opkrævning frem for manuel betyder, at du sætter en tidsplan op for, hvornår systemet selv skal opkræve foreningens forskellige kontingenter fremfor, at du manuelt skal ind i systemet på de givne dato'er og sætte en kontingentopkrævning i gang.

Læs mere om, hvordan du opretter automatiske opkrævninger her.

OBS! Første gang i bruger systemet til at køre kontingentopkrævninger - og hvis i har valgt, at medlemmerne skal betale med betalingskort - er det kun muligt at bruge en manuel opkrævning, da medlemmernes betalingskortinformationer ikke ligger i systemet endnu. Når medlemmerne har betalt de regninger i sender ud manuelt første gang, vil deres betalingskortinformationer ligge i systemet, og i kan dermed bruge automatisk opkrævning næste gang i skal opkræve kontingenter.

 

Video guide

Denne video viser, hvordan kontingentopkrævning sættes op.