NETS opsætning til deres test

NETS skal have mulighed for at teste, før de godkender jeres ansøgning

 

Hvis i har sendt en ansøgning afsted til NETS - så i kan komme til at opkræve kontingenter online via vores system og jeres medlemmer dermed kan betale deres kontingent med Dankort - skal i være opmærksom på, at NETS kræver at kunne teste en online indmeldelse med betaling via Dankort, før de vil godkende jeres ansøgning.

Dvs. når i sender et link til dem, hvor de kan teste online indmelding på den nye hjemmeside, så skal online indmelding være aktiveret under menupunktet 'Medlemmer' og 'Indstillinger'.

Hvis i gerne vil gøre det rigtig nemt for NETS, så kan i oprette et fiktivt hold som i laver et direkte link til på jeres forside, sådan så NETS ikke er i tvivl om, hvad de skal gøre for at kunne teste. Følg nedenstående fremgangsmåde:

 

Separat hold til NETS' test:

  1. Opret et nyt hold og kald det 'NETS test' (læs hvordan du opretter et hold her)



  2. Læg en pris på holdet via holdets prisindstillinger, sæt prisen til 1,- kr. og husk pristypen skal være 'online indmeldelse' (læs hvordan det gøres her)



  3. Opret en knap på jeres forside og kald den 'NETS test' (læs hvordan du laver en knap her)



  4. Kopiér linket til 'direkte indmelding' fra selve holdet (læs mere om direkte tilmelding her)



  5. Indsæt linket på knappen

  6. Tjek at online indmeldelse er aktiveret under 'Medlemmer' og 'Indstillinger'



  7. Tjek at 'Test modus' er markeret under 'Økonomi' og 'Indstillinger'



  8. Send et link til jeres forside til NETS og bed dem bruge knappen, når de skal teste

 

Dermed kan NETS fiktivt melde sig ind på dette hold og se, at de bliver opkrævet 1,- kr. og skal acceptere jeres handelsbetingelser ved indmelding. Og det er det forløb, de gerne vil se, før de godkender jeres ansøgning.

OBS! Når NETS er færdig med at teste og har godkendt jeres ansøgning, skal alt det ovenstående slettes igen. Fjern knappen, slet holdet og deaktivér evt online indmeldelse, hvis foreningen ikke vil tillade indmeldelse på den måde og husk at fjerne markeringen 'Test modus' i økonomiindstillingerne.

OBS! Der må ikke ansøges om 3D secure, da det vil få valideringen til at fejle.